Ars Moriendi

Døden er en uundgåelig del af menneskets eksistens, som har forundret filosoffer i århundreder. Filosofi er en unik intellektuel disciplin, hvor vi ser døden i øjnene og forstår den evige død i den proces, vi kalder livet. I sin bog »De døde filosoffers bog« udforsker Simon Critchley de forskellige syn på døden, som filosoffer har fremsat gennem historien.

Hans hypotese er, at filosofi er ars moriendi, kunsten at dø. Når vi lærer at dø, lærer vi at leve. Det er en slags trussel, der går gennem hele bogen, og den begynder med Sokrates og fortsætter med det sokratiske, med Cicero og Montaigne.

Ideen til Critchleys De døde filosoffers bog blev vakt af en sætning fra Michel de Montaigne: »Hvis jeg var bogskriver, ville jeg lave et register med kommentarer over forskellige dødsfald: Den, der skulle lære menneskene at dø, ville lære dem at leve.« Critchley beskriver filosofiens vigtigste opgave som en forberedende handling, en position, der bygger på Ciceros bemærkning: »At filosofere er at lære at dø.«

Hans bog er grusom og dybsindig, men til tider også morsom, og forfatteren fører os til den metafysiske nekropolis. Critchley hævder, at døden giver vores liv en følelse af hast og et formål, fordi den tvinger os til at se vores egen dødelighed i øjnene og overveje, hvad der virkelig er vigtigt i livet.

Et andet vigtigt tema i bogen er tanken om, at døden ikke er noget, man skal frygte: »Jeg er meget tiltrukket af tanken om livet som en fejltagelse, som en slags naturlig fejl, som vi forsøger at finde en eller anden metafysisk forsikring eller trøst for. Dette er kernen i Schopenhauers mørke, komiske geni«. Kan vi møde vores egen eller andres død frit og uden frygt? Selv Wittgenstein siger, at tanken om at leve evigt ikke løser nogen af de afgørende problemer.

Et af bogens tre indledende essays hævder, at “Du kommer til at dø grinende” - et løfte, der heldigvis ikke bliver indfriet. Det mærkelige er, at en filosof ikke blot bør følge kunsten at dø, men også bør være munter over for døden. Hvad betyder det?

For eksempel vidste Epikur, at frygten for døden gør os ulykkelige, fordi vi hele tiden er bange for døden og konstant bekymrer os om, hvad der sker efter døden. Filosoffen havde en slags filosofisk terapi, hvor han forsøgte at fjerne frygten for døden ved at fjerne længslen efter udødelighed og acceptere vores dødelighed. Det handler om præcis og korrekt viden om naturen, en naturlig proces, og vi kan opnå en form for sindsro eller fred, der kaldes ataraksi (på græsk), over for døden.

“Jeg er rædselsslagen for døden. Jeg er dødelig, og jeg frygter døden. Derfor skrev jeg denne bog. Jeg skrev den for at finde ud af, hvad filosoffer gennem århundreder og årtusinder har sagt om døden, men også for at konfrontere frygten. Hjalp det? Jeg synes, det gjorde det. Jeg er stadig bange for døden, men når jeg tænker på den, tænker jeg mere på mulighederne. Det er godt. Jeg gav folk bogen og præsenterede dem for rigere tanker om disse spørgsmål om liv og død,” siger Simon Critchley.

Forfatter:
Ana Jovanovic

------------------

Vær med til at hjælpe familier med at ære mindet om deres kære og kæledyr gennem kunst!

Vores affiliateprogram er nu tilgængeligt. kl. https://www.pulvisurns.com/pages/affiliate-program-by-pulvis-art-urns