Prinsesse Honey Belle
Da vi oprindeligt fik Kody tilbage i en lille hvid metalæske, blev jeg ked af det. Den var kold og steril og forstærkede min sorg. Det føltes ikke som Kody. Jeg vidste, at han fortjente noget særligt og smukt, noget der for altid ville ære hans ånd og minde. Da vi endelig modtog hans specialfremstillede urne for et par dage siden, følte jeg straks en lettelse. Nu kan jeg se på ham derhjemme, omgivet af et smukt kunstværk, uden at føle mig sønderknust. Det er svært at forklare, men jeg føler mig meget mere i fred.
link til det oprindelige opslag 🔗











